Udtalelser

“Jeg er overbevist om at have undgået mindst tre akutindlæggelser ved ECM Klinikken’s mellemkomst”

“Man er ikke alene i verden”

For Doris er trygheden det bedste ved at være medlem af ECM Klinikken.

I videoen kan du se Doris fortælle, hvordan det er at leve med sin KOL-sygdom.

Når man er medlem af ECM Klinikken, har man direkte adgang til rådgivning hos læger og sygeplejersker, og det sparer tid, når man ikke skal vente i en lang telefonkø, og det sætter Doris pris på. “Der står en faglighed bagved, som betyder rigtig meget”, siger Doris.

I videoen fortæller Doris også, hvordan hendes medicin blev gennemgået, da hun kom med i ECM Klinikken.

“Det bedste, der er sket for mig under min sygdom, var den dag, ECM Klinikken kom ind i mit liv. Dér lærte jeg at leve med KOL.”

Før i tiden skulle jeg kontakte min læge, hvor jeg ikke altid kunne komme til med det samme. Der gik ofte flere timer, før jeg kom igennem, hvilket har gjort flere indlæggelser på hospitalet nødvendige.

Men med ECM Klinikken kan jeg få kontakt med kompetent sundhedspersonale døgnet rundt, som ved præcist, hvad der skal til, når jeg får det dårligt.
ECM Klinikken har de sødeste ansatte, der råder og vejleder én, så man ikke bliver bange og går i panik, da det er meget vigtigt at holde hovedet koldt.
Efter jeg har haft et KOL anfald, kontakter lægerne fra ECM Klinikken mig for at høre om alt er ok. Det er meget betryggende.

Da jeg startede, sendte jeg målinger ind hver dag, så sundhedspersonalet hurtigt kunne se, hvis mit helbred ikke var, som det skulle være. Det resulterede i, at jeg hurtigt kunne blive sat i behandling og derfor undgik de alvorlige forværringer, så jeg ikke behøvede at blive indlagt.

Jeg har haft stor glæde af min akut-kasse med medicin. Den er meget betryggende at have ved min side, så behandling altid kan sættes i gang med det samme.

Grethe – KOL-patient

ECM Klinikken giver både mig og min familie tryghed. Mine børn rejser meget og kan derfor ikke altid træde til, når det brænder på. Det kan ECM Klinikken, og det giver en stor tryghed, også for min familie.

Jeg er nu takket være ECM Klinikken så rask, at jeg nu kun tager målinger en gang om ugen, i stedet for hver dag. Og jeg kan leve et normalt liv uden indlæggelser.

Grethe – KOL-patient

Ole – KOL-patient

“Mine personlige erfaringer med ECM Klinikken har været særdeles positive”

Jeg fik diagnosen KOL (kronisk obstruktiv lungesyndrom) for ti år siden, og jeg har de sidste fem år været medlem af ECM Klinikken.

Mine personlige erfaringer med ECM Klinikken har været særdeles positive. Man bliver tryg, når man ved, at man kun er et klik væk fra hjælp og rådgivning. Efter jeg kom med i ECM Klinikken, har jeg igen kunnet rejse. Det er en vigtig del i min tilværelse som pensionist.

Oplevelsen ved selv at styre målinger, forstå resultater og have tilgang til sundhedsfaglig rådgivning med kort varsel er meget tilfredsstillende.

I mit personlige tilfælde er jeg overbevist om at have undgået mindst tre akutindlæggelser ved ECM Klinikken’s mellemkomst.

Ole Stangengaard – KOL-patient

“Det giver en stor tryghed at kunne komme i kontakt med en sygeplejerske og læge døgnet rundt, selvom man befinder sig langt væk fra Danmark”

I 2010 befinder min mand og jeg os på en ferieø i Thailand. Den høje luftfugtighed og varmen bekommer mig ikke så godt. Vejrtrækningerne er anstrengte, og jeg kan nærmest ikke gå.

På øen Koh Chang er der en mindre international klinik, hvor jeg får ilt og noget antibiotika. Næste dag skal jeg møde på klinikken om eftermiddagen. Jeg står op og spiser morgenmad.  Jeg har det godt og vil gå lidt rundt i området, bl.a. for at bestille en omgang massage.

Så langt når jeg ikke, jeg nærmest kravler for at komme til receptionen for at bede dem om at få en hurtigere tid på klinikken. Receptionen har en taxa holdende, og receptionisten tager med ned på hospitalet. Min mand bliver hentet og en ambulance bestilt.

Vi sejler over til fastlandet, og jeg bliver indlagt på Bangkok hospital i ca. 300 km øst for Bangkok. Jeg får en fremragende behandling, og min mand ”bliver indlagt” på min stue.

Efter seks dage bliver vi sendt hjem til Danmark. Her skal jeg kontakte egen læge, som får lavet en aftale om en tid på ambulatoriet. Da personalet bliver klar over, at vi kommer direkte fra Thailand, bliver der ”dømt” isolation! Stor ståhej for at komme i ”rumdragterne”(red. isolationsdragterne), det ser jo vældig dramatisk ud. Jeg er der i et døgn, hvor alt bliver stillet ind -intet må komme ud.

Hjemme igen melder jeg mig igen i Lungeforeningen, og jeg takker ja til et projekt med hjemmebesøg af en lungesygeplejerske. Jeg hører om ECM Klinikken og kommer med i det projekt.

Lilly – KOL-patient

De sidste tre vintre har vi tilbragt i Florida, hvor telekufferten med tilbehør, og en medicinkasse er med. Først bliver min mand forkølet, og i midten af februar er det så min tur. Målinger med iltindhold, puls, temperatur og lungemåling sendes til Danmark. Tallene viser bl.a. et for lavt iltindhold og lidt forhøjet temperatur.

Vagtcentralen kontaktes, og der aftales, hvad der skal ske. Der er en tæt kontakt, hvilket er meget beroligende. Efter 14 dage er tallene fine, og jeg har det godt.  Det giver en stor tryghed at kunne komme i kontakt med en sygeplejerske og læge døgnet rundt, selvom man befinder sig langt væk fra Danmark. Det er en stor forøgelse af ens livskvalitet.

Lilly – KOL-patient

Lillian – KOL-patient

”ECM Klinikken har hjulpet mig, og jeg må være ærlig
at sige, at jeg er stoppet med at ryge”

Folk omkring mig var ved at være trætte af mig, fordi jeg måtte melde afbud så tit pga. mit helbred.

Jeg skulle møde op på Møllebo, men jeg kunne ikke en pind – så jeg ringede til en veninde og fik hende til at køre mig afsted.

Derefter blev jeg kørt til Gentofte Hospital for at få taget røntgen, hvor de efter tre dages indlæggelse ville sende mig hjem. Til det sagde jeg: ”I kan sgu da ikke sende mig hjem, jeg har ikke en pind hjemme i huset eller hjemmehjælp”. Jeg følte mig meget forladt.

På Gentofte Hospital fik jeg kontakt til Klaus Phanareth fra ECM Klinikken, som sagde, at jeg kunne komme ned til dem. Så fik jeg lov til at være der, indtil jeg fik det nogenlunde igen, og der blev sørget for, at jeg fik noget hjemmehjælp og købt mad ind til mig.

Som medlem af ECM Klinikken sender jeg mine værdier ind hver dag. I ECM Klinikken følger de med hver dag og fanger ligeså snart, der er noget ubalance, eller hvis det er ved at brænde på. Det er med til skabe en masse sikkerhed og tryghed. Man kan ringe til dem selv om natten, hvis man har brug for det. Nu har jeg det godt igen, så det går den rigtige vej. Det er det bedste, der er sket, og jeg kan ikke anbefale det varmt nok til andre i min situation.

ECM Klinikken har hjulpet mig, og jeg må være ærlig at sige at jeg er stoppet med at ryge, fordi jeg kan da ikke være bekendt at ryge, når nogen gør så meget for mig.

Lillian – KOL patient

ECM Klinikken er en privatklinik der tilbyder udredning, behandling og opfølgning af lægeeksperter indenfor de intern-medicinske specialer. Vi har en tværfaglig og holistisk tilgang til vores patienter og er klar til at tage hånd om alle slags sundhedsfaglige problem-stillinger under ét, så du undgår at blive “kastebold” mellem specialerne. ECM Klinikken tilbyder også 24/7 tryghedsskabende hjemmebehandling overvåget med telemedicin.

Kontakt

ECMKlinikken
Poppelgårdvej 7-9, 1. sal
2860  Søborg – Danmark

+45 93 999 111

info@ecmklinik.dk

CVR: 35682260
Bank: Reg.nr. 2879
Konto: 9040281735

Vi forbedrer kroniske patienters livskvalitet, fordi de opnår øget tryghed og indsigt i egen sundhed og i højere grad kan behandles hjemme.

Vi vil gøre en global forskel for patienter, sundhedsaktører og samfundet

Kontakt

ECMKlinikken
Poppelgårdvej 7-9, 1. sal
2860  Søborg – Danmark

+45 93 999 111

info@ecmklinik.dk

Bank
Reg 2879
Konto 9040281735